Hvordan får jeg stofgardiner til at hænge pænt? 10 spørgsmål og svar.

  • 25. maj 2022
  • Anne Sørensen
  • Tips

Der er mange forskellige måder at hænge gardiner på, og vi forstår, at det kan virke udfordrende. Derfor har vi samlet nogle almindelige spørgsmål, vi møder dagligt i forskellige sammenhænge, som vi giver svar på, så du kan komme et skridt tættere på dit valg af nye gardiner.

Og det bedste af det hele er, at du hos en af vores mange forhandlere landet over får al tænkelig hjælp – lige fra rådgivning og opmåling til montering og ophæng.

Dobbelte gardiner giver dobbelt effekt Dobbelte gardiner giver dobbelt effekt

1. Hvordan hænger man to lag gardiner op?

Noget der er blevet rigtig populært på det seneste er dobbeltgardiner, dvs. et tyndere gennemsigtigt gardin i kombination med et tykkere, tættere gardin. Denne type ophæng er almindelig på hoteller, hvilket også har givet stilen navnet "hotelgardiner".

Hvordan sætter man hotelgardiner op?

Da tanken er, at du dagligt skal trække dine gardiner fra og for, kan gardinskinner klart anbefales. I modsætning til en gardinstang har gardinskinnen en rille i sig, hvor gliderne løber frem og tilbage for nem bevægelse af gardinet.

Du placerer skinnerne med tilstrækkelige mellemrum, så de to lag stofgardiner løber frit uden at ramme hinanden. Hvor stor afstanden skal være afhænger af, hvilke gardinmodeller du vælger.

Hos din forhandler får du gode råd, men også hjælp til montering og gardinophængning.

LÆS OGSÅ: Indret et afslappende hjem i hotelstil

2. Hvordan får man de jævne og flotte bølger eller buer på gardinet?

For at få de smukkeste bølger i tekstilet anbefaler vi løsningen, vi kalder: ”glidere-på-snor”.

Med ”glidere-på-snor” i din gardinskinne får du varige smukke folder, uanset om gardinet er trukket fra eller trukket for. Det smarte ved ”glidere-på-snor” er, at gliderne eller hægterne har sine faste positioner takket være snoren, der løber imellem dem, hvilket gør at man ikke kan ødelægge folderne ved at trække dem ud.

Husk endelig at dine nye gardiner gerne skal hænge med monteringsbåndet omkring sig i mindst 10 dage for at stoffet hænger sig i de rette folder og forbliver sådan.

De dage er forbi, hvor du skulle rette dine folder efter hver gang du brugte gardinet!

For den ultimative gardinophængning kan du vælge en automatiseret gardinskinne med motor, der kan tale med dit Smart Home system eller styres fra din telefon eller fjernbetjening.

Bestil din skræddersyede løsning til gardin og gardinskinne hos din lokale Luxaflex® forhandler.

Gardinskinne fræset ind i loftet Gardinskinne fræset ind i loftet

3. Hvordan sætter man gardinskinner op i loftet?

Loftsmonterede gardinskinner får vinduet og rummet til at se større ud. Vores sortiment omfatter perforerede gardinskinner, som du fastgør direkte til loftet med en skrue, men det mest almindelige er først at montere et diskret loftbeslag i loftet og derefter klikke gardinskinnen fast.

Hvordan hænger man gardiner i loftet?

Når den loftmonterede gardinskinne med tilhørende glidere er monteret, hænger du blot gardinet på plads ved hjælp af de kroge, der er monteret på gardinet.

Lyder det stadig som noget ud af en udfordring? Kontakt en af vores mange forhandlere, som dagligt hjælper med at montere gardinskinner og ophænge gardiner.

4. Hvordan sætter man gardiner op i skinner?

Gardinet glider frem og tilbage på skinnen ved hjælp en række små gardinkroge, som trækkes gennem gardinets påsyede stropper med små lommer/læg. Krogtypen afhænger af hvilken effekt på gardinet du ønsker. Den mest almindelige krog er en såkaldt rynkebåndskrog (som nu bruges til mere end blot rynkebånd!) og fingerkrog.

Kan man sætte flere gardinskinner sammen?

Ja hvis du har et meget bredt vindue eller vinduesparti kan du fint sætte flere gardinskinner sammen. Det kan også være en skinne skal have buk mens en anden skal være lige. Din Luxaflex® fagforhandler kan rådgive dig til den bedste monteringsløsning til netop dine gardiner.

Få hjælp til opsætning og valg af gardinmodel hos en af vores forhandlere.

5. Hvordan hænger man gardiner op?

Svaret på hvordan man hænger gardinerne op afhænger af gardinmodellen, og om den skal hænge på en gardinstang eller en gardinskinne. Men lad os starte med en gardinstang. Et gardin med en syet kanal, trækker du bare på gardinstangen, og du er klar, mens et rynkegardin eller plisségardin skal have ringe, som gardinets små kroge skal hænges i. Hvis dit gardin skal hænge i en gardinskinne, skal du hænger gardinet op med små kroge i skinnens rille.

Vælger du en skræddersyet gardinløsning fra Luxaflex®, får du hjælp til alt dette hos din forhandler.

Vores sortiment omfatter skræddersyede gardinskinner og gardinstænger, samt en række kvalitetsstoffer at vælge imellem til dit skræddersyede gardin.

6. Hvordan får jeg gardinerne til at hænge pænt?

Alle vores skræddersyede gardinmodeller har isyede bundvægte, såkaldte tyngdebånd, der er med til at få et flot fald på gardinet. Derudover er der en række små tips til, hvordan du får gardinet til at hænge pænt. Kontakt en Luxaflex® forhandler for råd og assistance.

7. Hvor langt fra væggen skal gardinerne hænge?

Tommelfingerreglen er, at gardinerne skal hænge langt nok ud fra væggen, så de ikke rammer hverken væg, vindueskarm eller andre udstikkende ting som f.eks. dørhåndtag.

Hvor langt ude skal gardiner sidde?

Efter at du har taget højde for udragende ting som vindueskarme og dørgreb, kommer næste faktor – nemlig valget af gardinmodel og hvor dybe bølgerne er (såkaldt draperingsdybde). Det absolut nemmeste er at kontakte en forhandler, hvor du får hjælp til netop alt dette – lige fra opmåling, montering og ophængning, så du får et gardin, der hænger perfekt i dit vindue.

Vægmonteret gardinløsning Vægmonteret gardinløsning

8. Hvor højt oppe skal man sætte gardinstangen?

En gylden middelvej har ofte været at placere gardinstangsbeslagene 10 cm op og 10 cm ude fra vinduesrammen. Men flere og flere ønsker fornemmelsen af en hel gardinvæg, og så anbefaler vi længere op til loftet og længere gardinstang (og dermed flere beslag jævnt fordelt afhængig af gardinets vægt).

Hvor skal man placere gardiner?

Hvis det er fornemmelsen af gardinvæggen, du ønsker, skal du helt klart gå efter en længere gardinstang (eller gardinskinne) og gerne placere den et stykke op, så højt som muligt faktisk. Gardinet "parkeres" så på væggen uden at stjæle dagslys fra vinduet, og du skaber også mere plads i rummet og vinduet føles større.

En anden ting at overveje er, om du ønsker modkørende gardiner, altså gardiner i hver side af vinduet eller om du ønsker at samle gardinet på en side/væg, når det trækkes fra – det er op til din smag og indretning.

Perfekt afstand mellem gardin og gulv Perfekt afstand mellem gardin og gulv

9. Hvor langt over gulvet skal gardiner hænge?

Hvor langt fra gulvet gardinerne skal stoppe er en smagssag. Nogle ønsker, at de hviler mod gulvet, andre foretrækker, at de hænger frit. Hvis tanken er, at du dagligt skal trække dem for og fra er frithængende gardiner at foretrække.

Hvor højt skal gardiner hænge fra gulvet?

Cirka 2 cm er nok. Der er ikke noget rigtigt eller forkert, men du vil gerne undgå følelsen af for korte gardiner, mens du ikke ønsker, at gardinerne hænger fast i gulvet. Hænger de frit, får du også et smukkere fald på gardinerne.

LÆS OGSÅ: Stofgardiner skaber sanselighed hos Lisbeth Beck Mortensen

Stofgardiner i kombination med Duette® gardiner Stofgardiner i kombination med Duette® gardiner

10. Kan man have forskellige gardiner i samme rum?

Du kan sagtens have forskellige gardiner i samme rum, endda i samme vindue. Du kan f.eks. have samme nuance på to lag stofgardiner men i to forskellige tætheder, eller du kan have samme densitet, mens nuancerne på stofgardinerne er forskellige. Det kommer helt an på, hvad du vil udtrykke, og om der er nogen speciel funktion, du ønsker at opnå.

Du kan også kombinere skræddersyede stofgardiner med f.eks. et Duette® gardin eller et rullegardin der komplimenterer hinanden funktionelt.

Hos vores kyndige forhandlere får du gode råd, når det kommer til valg af gardiner.