Derfor sover du bedst i mørke
Søvneksperterne er enige: Du sover bedst i mørke! Et mørkt sovemiljø er det optimale, når du skal mod drømmeland, da mørket gør dig døsig og luller dig ind i søvnen. Det skyldes søvnhormonet melatonin, som kroppen bedst producerer i mørke.
Lyse sommeraftener, morgensol eller en tændt lampe hæmmer produktionen af det vigtige søvnstof, og det kan give søvnproblemer. Derfor skal du ikke have for meget lys om aftenen, som påvirker din døgnrytme kraftigt. Her kan gode gardiner hjælpe dig med at sove mørkt og godt.





