Ujævne flader er løsningen
Du kan undgå den rungende klang ved at filtrere lyden med flader, der har struktur, tekstur, riller eller bølgende former, som spreder lyden i rummet. Derved kan lyden ikke slå sig mellem hårde, glatte flader og blive hængende i rummet.
Du kan bryde lyden på flere måder. Nogle er mere omfattende end andre for din indretning og budget. Gardiner alene kan ikke løse dit akustikproblem. Men gardiner i kombination med andre tekstiler kan være nok til at skabe et bedre akustisk indeklima.







