Gardinfarven påvirker dit velvære

De farver, du omgiver dig med, er sanseindtryk, som påvirker dit humør og velvære. Farverne på dine gardiner kan skabe stemninger og vække følelser. Men hvilke farver giver dig velvære? Læs vores farveguide, og bliv klogere på farver, der kan booste din trivsel.

Gardinfarven påvirker dit velvære

Hvilken gardinfarve er bedst?

Der er ingen facitliste på hvilke farver, der er bedst til gardiner. Vi reagerer individuelt på farver, og derfor er ingen farve garant for universel velvære.

Der er farver, som påvirker dig mere positivt end andre. For at finde dine velværefarver kan du finde inspiration i farvelæren.

Associationer skaber velvære

Farveteori fra 1800 tallet er årsagen til, at vi forbinder farver med særlige værdier, som kan præge vores adfærd og sindsstemning. Men i 1988 blev det slået fast, at vi ikke har en medfødt reaktion på farver. Det er i stedet de associationer, vi har til farver, som giver os en følelse af velvære – eller det modsatte.

At farvernes betydning individuelt bliver tillagt værdi qua vores kultur, køn og alder er siden blevet bakket op af andre forskere. Det betyder også, at moden og dine personlige præferencer har indflydelse på, hvilke farver du oplever velvære ved.

LÆS MERE om at indrette med lyset i vores e-bog ”The Art of Window Styling” >

Find inspiration i farvesymbolikken

Kigger du på den traditionelle farvelære, er det ikke sikkert, at du får en gardinfarve, der behager dig. Farvesymbolikken er kontrastfuld, og samtidig tager farvelæren ikke højde for dine associationer eller om farven er lys eller mørk.

Dine associationer til farverne, kan dog godt matche farvelærens symbolik, som du her kan lade dig inspirere af:

GRØN

Grøn skaber associationer til naturen, forår, friskhed og ungdom. Det er håbets farve, som fremmer ro og koncentration – tænk bare på det grønne eksamensbord. Grøn skaber balance og harmoni, og farven er derfor velegnet i alle rum.

Venstre: Stofgardin i dyb grøn - Højre: grønt bregnemønstret rullegardin

BLÅ

Blå har klare referencer til himmel og hav. Det er en kold og behersket farve, som beroliger sindet og kan få pulsen til at falde. De blå nuancer er kendt for at skabe harmoni og appellerer til fordybelse, som gør det let at fokusere og slappe af. Blå kan derfor være en god farve til kontoret og soveværelset.

Venstre: blå Duette® gardin - Højre: mørklæggende rullegardin med blå blomsterranker

GRÅ

Grå er en elegant og neutral farve, som symboliserer pålidelighed, tilbageholdenhed og kontrol. Den er god til at afbalancere stærke farver i indretningen, men det kan blive kedeligt og trist, hvis den ikke får modspil af andre farver.

Grå Duette® gardin, model Top Down/Bottom Up Grå Duette® gardin, model Top Down/Bottom Up
Mørk sandfarvet Silhouette® gardin Mørk sandfarvet Silhouette® gardin

BRUN

Brun er nem at forbinde med jord og natur. Farven er rolig, tenderende til konservativ. Den symboliserer tryghed, stabilitet og orden. Blide muldvarpefarver og klassisk beige er i familie med de brune toner, og de er nemme at kombinere med andre jordfarver og kan ofte anvendes i de fleste rum.

SORT

Sort er en mystisk og dragende farve, som signalerer magt og kontrol. I Vesten symboliserer farven sorg, men sort har også associationer til minimalisme og ubemærkethed.

Sort Duette® gardin, model Top Down/Bottom Up Sort Duette® gardin, model Top Down/Bottom Up

HVID

Hvid og lyse nuancer appellerer til en nordisk og minimalistisk stil. Hvid er ren, enkel og farven giver mental klarhed. Hvid kan blive klinisk, hvis du har hvide gardiner på hvide vægge. Tilsæt derfor gerne pasteller eller kontrastfarver i indretningen.

Højre: rullegardin i hvid og lys pastel - Venstre: rullegardin i hvid og gul

GUL

Gul er en glad farve med stærke referencer til solens varme, liv og energi. Gul appellerer desuden til fred, effektivitet og intellektualitet. Gul kan være skrap, men i en lys pastel, okker eller sofistikeret sennepsgul passer den godt til skandinaviske hjem.

RØD

Rød er blodets og kærlighedens farve, og den energiske farve tiltrækker opmærksomhed. Farven kan forhøje vores blodtryk, og den skal derfor bruges varsomt. Mere sagte nuancer af rød, som rosa, har en feminin appel. Rød stimulerer vores appetit, og derfor er røde nuancer ofte gode til køkkenet.

Venstre: mørklæggende rullegardin i mørkerød med bregnemønster - Højre: lilla persienne

LILLA

Violet er en spirituel farve, der stimulerer åndelige tanker. Lysviolet kan virke opløftende, mens mørke nuancer kan skabe uro og dyster stemning. Lilla kan både virke kold og varm alt efter, hvilke nuancer du sætter farven sammen med.

Nuancer & kunsten at kombinere farver

Farven på dine gardiner skal ses i samspil med andre farver i din indretning, hvor farven på vægge, gulv og møbler kan trække stemningen i en bestemt retning. Måden at kombinere farver på har derfor indflydelse på dit velbehag.

Går du en tone op eller ned i nuancen, kan farvens påvirkning ændres. De største farveflader vil typisk dominere rummets stemning, men gardinfarven kan moderere og gøre en stor forskel.

Mode og stil påvirker farvevalget

Farver kommer og går, som moden skifter. I Skandinavien har vi en præference for helt klassiske farver som hvid, grå, beige og sort ud fra mantraet, at det er det sikre valg. Men sikre og praktiske farver er ikke nødvendigvis de bedste for dig.

Har du brug for hjælp til at vælge gardiner?

Farverne vinder indpas

Farver i indretningen har i større grad sneget sig ind i skandinaviske hjem i de seneste år. Vi tør mere end pastelfarver. Især grøn og blå er populære farver, som harmonerer godt med vores kærlighed til naturen.

I moderne indretning er alt tilladt, når det gælder farver. Især sydeuropæisk bohemestil med mere modige og varme nuancer på den gule og rødlige farveskala har fundet vej til nordiske hjem.

LÆS OGSÅ: Nordisk bohemehjem – Bliv inspireret af Emily Salomon >

Udvalg fra Luxaflex® kollektionsbog Duette® gardiner Udvalg fra Luxaflex® kollektionsbog Duette® gardiner

Vælg gardinfarver, der booster dit velvære

Når du vælger farver til dine gardiner, anbefaler vi, at du mærker efter hvilke associationer, du har til de forskellige farver. Du ved måske instinktivt hvilke farver, der gør dig glad? Vælger du altid dit tøj i en bestemt farve, eller har du en yndlingsfarve, der har fulgt dig i mange år, indikerer det, at farven giver dig velvære. Er du på bar bund, kan du altid tage farvelæren i brug.

LÆS OGSÅ: Skab farvespil i boligen med nye gardiner >