Godt arbejdslys øger din produktivitet
Det rette arbejdslys kan øge din produktivitet med 23%, når lyset ikke blænder, giver genskin eller på anden måde generer. Det viser forskerstudier fra Carnegie Mellon University (Loftness et al, 2003).
Du opnår den mest optimale belysning, når du kombinerer dagslys og kunstigt lys. Dagslys er vigtigt for dit velvære, men det er ikke nok til at sikre et godt arbejdslys. Sørg derfor for at have nok lys omkring dit tastatur og dine papirer.
For at undgå, at lyset giver genskær i din skærm, skal du ikke placere loftslampen lige over dig. Undgå også at placere din skærm, så du har ryg eller ansigt direkte mod vinduet, da det kan give genskin i skærmen. Sid i stedet med siden til vinduet.






