Luft ud i fred og nyd velværet ved et bedre indeklima

  • Velvære

Frisk luft er den bedste vej til et bedre indeklima, som er afgørende for vores velvære, men for mange kniber det med at få luftet nok ud. Det kan skyldes, at vi vil undgå at lukke insekter, edderkopper og pollen indenfor – men det er der råd for. Løsningen er et diskret insektnet, der tilmed passer til det moderne hjem.

Hvor ofte skal du lufte ud?

Optimal udluftning er to til tre gange dagligt i fem til ti minutter med gennemtræk. Mere behøver du ikke for at sikre, at luften cirkulerer og bliver udskiftet, så hjemmets indeklima forbedres. Udluftning er vigtigt året rundt, men om sommeren, hvor luftfugtigheden er højere, er det særlig vigtigt for indeklimaet at få tilført frisk luft hver dag.

Aircondition, ventilationsanlæg og friskluftsventiler er ikke nok til at sikre et godt indeklima, men de er gode supplementer til udluftningen.

Luxaflex® SuperNova insektnet rullegardin Luxaflex® SuperNova insektnet rullegardin

Undgå insekter, edderkopper og pollen

Lad ikke din frygt for summende insekter, spindende edderkopper eller et allergianfald fra pollenstøv forhindre dig i at lufte ud. Med et tætsluttende insektnet kan du nyde den friske luft i fred. Selv små partikler af pollen kan du holde ude med et finmasket polltex insektnet.

Luxaflexs moderne insektnet hjælper diskret den friske luft på vej, så du ikke behøver bekymre dig om grimme net, der skæmmer din indretning. Besværet med at montere og afmontere insektnettet, når årstiderne skifter, slipper du også for, da der er tale om et rullegardin af net, der typisk kan placeres bagved dine gardiner.

Luxaflex® insektnet monteret bag et dekorativt Duette® gardin Luxaflex® insektnet monteret bag et dekorativt Duette® gardin

Hvorfor er indeklimaet så vigtigt?

Vi bruger meget tid indenfor – både på arbejdspladsen og i hjemmet. Luften, vi indånder, påvirker vores helbred og trivsel, og derfor er der en direkte sammenhæng mellem indeklima og dit velbefindende. Et dårligt indeklima kan nemlig give dig hovedpine, unormal træthed, koncentrationsbesvær, kvalme, astma samt irriterede øjne og hals.

Årsagen skal findes i små kemikaliepartikler, som florerer i luften i et dårligt indeklima. De kommer fra støv og mange af de ting, du omgiver dig med. Det kan eksempelvis være møbler, elektronik, køkkenredskaber, emballager, plejeprodukter og rengøringsmøbler. Kemipartiklerne er ikke nødvendigvis farlige, men nogle af dem mistænkes for at være hormonforstyrrende, allergi- og kræftfremkaldende.

Luft ud – uden bekymringer

Med et diskret insektnet fra Luxaflex® lukker du af for edderkopper, myg og andre insekter. I kollektionen findes også et Poll-tex net, som stopper pollen.

Årsager til dårligt indeklima

Får du ikke luftet nok ud i hjemmet, er der risiko for, at der opstår et dårligt indeklima, der også er kendt som fænomenet sick building syndrome (SBS) med ”dåseluft”.

SBS kan opstå i både gamle og nye bygninger, og dåseluften kan forårsages af flere ting. Den kan blandt andet skyldes airconditionanlæg, byggematerialer af beton og glas, damp fra et bad, fugt fra tørring af tøj, mados, partikler fra brændeovne, stearinlys og rygning.

Derudover kan varme computere og anden elektronik danne ultrafine partikler, der ikke er behagelige for indeklimaet. Det samme gælder elektromagnetisk stråling fra trådløst internet, syntetiske materialer, skimmelsvamp og sågar CO2 fra din egen vejrtrækning!

Soveværelset kræver ekstra opmærksomhed

Vi bruger mange nattetimer med luften i soveværelset og børneværelset. Derfor er udluftning særligt vigtigt i de rum for at sikre et sundt indeklima. Det er også typisk i sengen, at støvmider opholder sig. Sammen med støv og uønsket kemi fra fjernsyn, computere og anden unødvendig elektronik bidrager støvmider til et dårligt indeklima.

Støvmidens værste fjender er frisk luft og ugentlig rengøring, som også fjerner kemi fra elektriske apparatur og støv.

LÆS OGSÅ: Luk lys & varme ude og sov bedre >

Vindue med Luxaflex® insektnet og Duette® gardin i soveværelse Vindue med Luxaflex® insektnet og Duette® gardin i soveværelse

Sådan forbedrer du indeklimaet i hjemmet

Heldigvis er der flere ting, du kan gøre for at få luftforandring og forbedre dit indeklima. Små ændringer i din indretning og vaner kan gøre en mærkbar forskel for din sundhed:

- Luft ud to-tre gange dagligt med gennemtræk

- Støvsug og tør støv af ugentligt

- Indret med grønne planter, som renser luften og omdanner CO2 til ilt

- Indret med naturmaterialer fremfor syntet

- Undgå fugt; brug emhætten og tør tøj udenfor eller i tørretumbler

- Drop det trådløse internet, og læg internetforbindelsen i kabler