Gardinerne gav privatliv - uden at gå på kompromis med lyset

  • Velvære

Bor du med flotte vinduespartier, og er du vild med lyset, der strømmer ind? Så har du det måske som designer og stylist, Lene Nissen, der ikke så noget behov for gardiner…

...indtil hun så Duette® – en slags plisségardin med Top Down/Bottom Up, som kun fylder ganske lidt, mens de både skærmer og lukker masser af lys ind.

Afskærm nederste del af vinduet – perfekt når man bor på gadeplan Afskærm nederste del af vinduet – perfekt når man bor på gadeplan

Stuen var som et akvarium

Familien Nissen bor midt i København, hvor trafik og menneskemængder hver dag passerer de store, smukke vinduer i stueplan. Glaspartierne gør, at stuen kan føles lidt som et akvarium, selvom vinduerne er placeret højt, og folk ikke kan kigge ind i stuen. Forbipasserende har dog frit udsyn til spisestuen, som ligger fem trin højere end stuen.

”Da vi ikke havde gardiner, tænkte jeg ikke så meget over det. Det var mest vores teenagepiger, som syntes det var mærkeligt, at andre kunne kigge ind. Folk kunne for eksempel se, når vi havde gæster, og det kunne godt give noget at snakke om”, fortæller Lene.

LÆS OGSÅ: Indret dig til hjemmehygge og afkobling >

Duette® gardin i stuens store vindue Duette® gardin i stuens store vindue

Bare de ikke kigger nu

Lene er ikke blufærdig, og folk må gerne kigge, men hun synes nu alligevel, at det er rart at kunne lukke af. ”Vi har bad i kælderen, og når jeg løber til og fra, har jeg tit tænkt; Åh nej, nu kommer bussen, eller bare hundelufteren ikke kigger lige nu”, griner Lene.

Gardinerne gør det nemmere for familien i hverdagen, og nu skal Lene ikke længere tænke over, om hun har husket morgenkåben. Hvis Lene eller pigerne laver gymnastik eller anden hjemmetræning i stuen, behøver de heller ikke tænke over, om det mon ser sjovt ud udefra – de kan bare køre gardinerne op og få privatliv.

Det æstetiske er vigtigst

”Okay! Har du ingen gardiner?”. Det var den typiske reaktion Lene fik, da familien boede uden gardiner, og folk hørte om det. Men Lene havde vænnet sig til at bo uden, og hun så netop det fede i, at de store vinduer gav så meget lys. Hun ville helst ikke have gardiner, der hang ned og tog lyset.

Den afdæmpede olivengrønne nuance passer perfekt til de rå vægge Den afdæmpede olivengrønne nuance passer perfekt til de rå vægge

Hun ændrede dog mening om gardiner, da hun så Duette®. ”De skæmmer ikke, og de fylder kun lidt i vinduet. Vi har sandspartlede vægge, og gardinerne i sart olivengrøn komplementerer det hele smukt – de giver bare det ekstra til rummene”, siger Lene tilfreds.

LÆS OGSÅ: Lad hjemmet afspejle dine værdier og bliv lykkelig >

Derfor faldt valget på Duette®

Smukt, diskret, praktisk og godt lysindfald. Det var nøgleordene, som fik Lene til at vælge Duette® gardiner i modellen Top Down/Bottom Up med PowerView® motorisering.

I foråret er familiens stue meget lys, og der foretrækker de ofte at placere gardinerne midt på vinduet. Derved skærmer de uden at gå på kompromis med lysindfaldet, som der stadig er rigeligt af. Den automatiske betjening med PowerView® gør dem enormt praktiske og sørger for, at gardinerne er placeret, hvor solen lige generer.

Læs mere om fordelene ved Duette® gardiner.

Lene Nisse, designer og stylist Lene Nisse, designer og stylist
Den diskrete og formskønne Pebble® fjernbetjening - Motoriserede Top Down/Bottom Up gardiner med tidsstyring giver dig frihed

Luksus i hverdagen

Lenes gardiner er blevet en ekstra luksus i hverdagen, og i dag vil familien ikke være dem foruden. Gardinerne giver nemlig ekstra muligheder og har samtidig en meget praktisk funktion.

”De giver en frihed, man ubevidst nyder godt af. Jeg tænker slet ikke over vinduerne mere, og jeg er helt tryg ved, at gardinerne ruller automatisk ned på de tidspunkter, vi har indstillet til”, siger Lene. I spisestuen kører gardinerne ned en time efter solnedgang, og det fungerer godt i hjemmet.

LÆS OGSÅ: Besøg et intelligent hjem hos familien Gregersen >

Mørklæggende Duette® gardin i soveværelset Mørklæggende Duette® gardin i soveværelset

Gardiner i soveværelset – Ja selvfølgelig

Lene har altid haft gardiner i soveværelset – det er ikke til at undvære. Gardinerne har en isolerende effekt, og de mørklægger værelset, så det bliver kulsort. ”Uret ringer kl. 6 og kl. 6.10 kører øverste del ned på dannebrogsvinduet, så vi får naturligt lys ind. Det er en enorm behagelig måde at vågne på”, forklarer Lene.

Soveværelset er et kombineret sove- og arbejdsværelse. For selv om lyset i stuen er fantastisk, kan det godt blive lidt for fantastisk, når Lene arbejder med foto og artikler til blade om DIY og interiørstyling.

LÆS OGSÅ: Luk lys & varme ude og sov bedre >

Mere inspiration?

Vil du læse mere om Lene, hendes gardiner og kreative projekter, kan du følge hendes Peekaboo blog og interiørunivers på Instagram.

Du kan også slå dig løs på her på bloggen og finde gode råd og idéer til din indretning.