Indret dig til bedre dagslys og mere velvære

  • Anne Sørensen
  • Velvære

Dagslys har en positiv effekt på vores humør og energi og er vigtigt for at opnå en god søvn. I boligen er dagslys vigtigt, fordi det giver lys og varme og bidrager til et sundt indeklima. Her kan du læse mere om, hvordan du kan indrette din bolig, så du får mest ud af dagslyset.

Få dagslyset ind i hjemmet

Dagslys har stor betydning for din sundhed og velvære. Det er blandt andet vigtigt for din døgnrytme, humør og immunforsvar. Sammenhængen mellem dagslys og mørke har nemlig stor betydelse. Det skyldes, at lyset sørger for, at vi holder os vågne om dagen og sover bedre om natten. Dagslys øger kvaliteten af din søvn, fordi lyset øger vores niveau af søvnhormonet melatonin, som vi udskiller, når det bliver mørkt og vi skal sove.

To timers dagslys hver dag giver 40% lavere risiko for at blive trist og deprimeret. Det viser en undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital, og det understreger vigtigheden af at få dagslys ind i dit hjem.

LÆS OGSÅ: Luk lys & varme ude og sov bedre! >

Vælg gardiner, der giver bedre dagslys

Det lyder måske underligt, fordi gardiner oftest tænkes i sammenhæng med at skærme for privatlivet og give mørke til en god nattesøvn. Men faktisk spiller de også en stor rolle i at give dig bedre dagslys i din bolig.

Dagslyset i din bolig varierer efter, hvilket verdenshjørne lyset kommer fra samt årstiden. I nordvendte rum er dagslyset diffust og blåligt og kommer fra himmellys og eventuelt reflekteret lys fra omgivelserne. Kommer dagslyset fra vest eller øst, har det tendens til at virke gult eller rødgult, mens det i sydvendte rum er varmt og gult.

Ligger din stue, køkken eller spisestue i rum, hvor du får direkte sollys, kan det særligt være en god idé at vælge transparente gardiner, der filtrerer hårdt lys uden at stjæle alt dagslyset. Det gør rummet behageligt og giver bedre dagslys.

Silhouette® gardiner filtrerer lyset og spreder et behageligt lys ind i rummet Silhouette® gardiner filtrerer lyset og spreder et behageligt lys ind i rummet

Skærm af for hårdt lys

Selvom det er vigtigt at få dagslyset ind, er det også vigtigt at kunne skærme af – både for privatlivets skyld, men også for at beskytte møbler og gulve mod solens blegende stråler samt at undgå, at din bolig bliver overophedet. Særligt kan direkte sollys og reflekteret lys være generende, fordi det blænder.

Luxaflex® Silhouette® gardiner hjælper til at få bedre dagslys ind i boligen. Gardinerne består af transparente og bløde stoflameller, som filtrerer det hårde lys, og gør lyset blødt og diffust. De dæmper intensiteten af solens stråler og giver selv i åben tilstand op mod 78% UV-beskyttelse, som skåner dine møbler, tæpper og gulve. Når lamellerne lukkes får du 99% UV-beskyttelse.

LÆS OGSÅ: Det store vinduesparti gav så meget varme fra sig >

Twist® gardiner giver frihed til at justere lysindfaldet takket være det dobbelte vævslag Twist® gardiner giver frihed til at justere lysindfaldet takket være det dobbelte vævslag

| 7 tips til at udnytte dagslys bedre

Når du indretter din bolig, er der et par ting, du kan gøre for at udnytte dagslyset bedst muligt. Hvis du skal bygge nyt eller renovere, giver store vinduer, som gulv til loft vinduer, naturligt en masse lys og god udsigt, som forvandler stemningen i rummet.

En anden mulighed er ovenlysvinduer eller højtsiddende vinduer, som giver lys hele dagen. Der er dog også mindre indgribende ting, du kan gøre:

1. Indret med hvide eller lyse farver, som reflekterer lyset fremfor mørke overflader, som absorberer det – både inde og ude.

2. Mal vinduesrammerne hvide indvendigt – mørke rammer og sprosser kan sluge lyset.

3. Undgå at stille store planter og lignende i vinduet – de tager lyset.

4. Undersøg om du kan fælde et træ eller flytte et skur, hvis det stjæler noget af lyset.

5. Et lyst gulv/tæppe kan trække lyset længere ind i rummet.

6. Vælg transparente gardiner, som skærmer af og filtrerer hårdt lys uden at stjæle alt lyset.

7. Vælg gardiner, hvor du selv kan justere lysindfaldet og placeringen.

LÆS OGSÅ: De bedste gardiner til store vinduer >

Dagslys er vigtigt for et sundt indeklima

Udover at gøre dit hjem mere behageligt at opholde sig i, er dagslys vigtigt for et sundt indeklima. I et forsøg fra University of Oregon i USA har forskere undersøgt dagslys’ betydning i hjemmet og fundet ud af, at dagslys er med til at dræbe bakterier – blandt andet bakterier som kan give luftvejssygdomme. Faktisk viser forsøget, at der er halvt så mange bakterier i rum med dagslys som i mørke rum.

For at opnå et sundt indeklima er det derfor vigtigt, at du trækker gardinerne fra, så lyset kan strømme ind samt lufter ud to til tre gange dagligt med gennemtræk.

LÆS OGSÅ: Luft ud i fred og nyd velværet ved et bedre indeklima >

Duette® gardiner skærmer fleksibelt midt på vinduet med model Top Down/Bottom Up Duette® gardiner skærmer fleksibelt midt på vinduet med model Top Down/Bottom Up

Gardiner der ikke stjæler dagslyset

Duette® gardin med Top Down/Bottom Up er en nytænkning af det klassiske rullegardin. Her har du mulighed for at placere gardinet midt på vinduet, i bunden eller i toppen præcis, som du ønsker det. På den måde kan du få lys ind både under og over gardinet, mens du skærmer af for privatlivet, sollys eller reflekteret lys.

Drømmer du om ekstra luksus i hverdagen, er det også muligt at få Duette® gardiner i en automatiseret version, hvor du ikke selv behøver at rulle for og fra alt efter, hvor på himlen solen står – det klarer tidsstyring for dig. På den måde har du altid et behageligt dagslys i dit hjem, du undgår at boligen bliver overophedet, og det kan endda være præventivt for indbrud, fordi det ligner, der er nogen hjemme.

LÆS OGSÅ: Gardinerne gav privatliv – uden at gå på kompromis med lyset >

Twist® gardiner med justerbar væv for optimal lysstyring

Særlige striber for optimal lysstyring

Præcis som Duette® gardiner kan det smukke Twist® gardin automatiseres med PowerView®. Twist® fungerer som et rullegardin, blot med fuld frihed til at lukke mere eller mindre lys ind, takkket være det dobbelte vævslag som gør, du kan justere lys og privatliv, præcis som du vil.

Få mere inspiration

Skal du have nye gardiner, eller søger du inspiration til indretning, som skaber velvære? På vores inspirationsblog finder du flere tips og guides til indretning og gardiner.