Gardintrends 2021

Årsskiftet nærmer sig og sammen med dét nye trends indenfor indretning og gardiner.

Gardintrends 2021

Luxaflex®’s gardinekspert, Birgitte Velling, afslører hvilke tips og trends, der kommer til at fylde i 2021, og klæder dig på til at vælge gardiner, der fuldender indretningen i dit hjem.

5 trends du skal holde øje med i 2021

”Vinduer udgør nogle enorme flader, så gardiner har stor betydning for din indretning og stil, og når du kombinerer det med nogle lækre funktioner, så giver gardinet ikke bare et udtryk, men også noget funktionelt” fortæller Birgitte.

Sea loungegardin består af 50% genanvendt plast fra havet Sea loungegardin består af 50% genanvendt plast fra havet

I 2021 er der særligt fem trends, der kommer til at fylde i gardinverdenen:

  1. Naturlige farver og materialer
  2. Automatisering er kommet for at blive
  3. Funktionaliteten i gardinerne bliver vigtigere
  4. Stofgardinet bliver endnu større i fremtiden
  5. Gardiner med bæredygtige funktioner

Indret med naturlige og varme farver

En af de helt store farvetrends i det kommende år er naturlige og varme farver. Brune farver, lige fra mørk til beige, samt accentfarver i rødlige nuancer, som rust og rosa, kommer til at definere indretningen og præge hjemmets stemning i 2021.

Samtidig, fortæller Birgitte Velling, at det hvide og minimalistiske look er på vej væk, og der kommer farve på væggene – en trend, vi allerede har set de seneste år. Hun tilføjer, at selvom de varme farver vinder frem, har grønne og blå toner fortsat en plads i indretningen.

LÆS OGSÅ: Brave Ground – årets farve 2021 >

”I 2021 ser vi en mere naturlig trend og look i indretningen, mens det luksuriøse og tungere look med velour og materialer i metal, som har været meget populært de seneste år, rykker en smule i baggrunden.”

– Birgitte Velling

Smukt loungegardin i samspil med forskellige grønne nuancer Smukt loungegardin i samspil med forskellige grønne nuancer

Byd naturen indenfor

”Sammen med de brunlige og varme farver, ser vi også, at naturmaterialer bliver en stor trend næste år” fortæller Birgitte.

For gardinerne betyder det, at materialer som uld og hør vinder frem. I indretningen generelt kombineres nye ting med genbrugsfund, vintage og keramik, hvilket skaber et unikt og personligt hjem.

LÆS OGSÅ: Nordisk bohemehjem – Bliv inspireret af Emily Salomon >

Birgitte Velling, Marketing Manager Luxaflex® Danmark Birgitte Velling, Marketing Manager Luxaflex® Danmark

”Gardiner har en stor plads i hjemmet, fordi du bruger dem hver dag. De spiller en rolle for dit velvære, privatliv og frirum, og så har de en masse funktionelle egenskaber, der gør, at automatiserede gardiner faktisk har rigtig stor værdi.”

– Birgitte Velling

Automatiseringen er kommet for at blive

De seneste år har intelligente og smarte hjælpere som home-assistenter, robotstøvsugere og hvidevarer, der kan styres fra mobilen, fået en plads i hjemmet.

Automatiseringen har også fundet vej til gardinerne, som med PowerView® Automation kan tidsindstilles, stemmestyres eller betjenes med en fjernbetjening til at rulle for eller fra. På den måde er du altid sikret optimale forhold i dit hjem. En løsning, der ifølge Birgitte Velling, bliver et naturligt tilvalg, når du køber gardiner i fremtiden.

Automatiserede gardiner gør, at du får mere ud af dine gardiner uden, at du selv skal rundt i hele huset og manuelt rulle gardinerne fra eller for. Derudover kan de skabe en tryghed ved at få det til at ligne, at der er nogen hjemme, når du er ude.

LÆS OGSÅ: Besøg et intelligent hjem hos familien Gregersen >

PowerView® appen automatiserer dine gardiner PowerView® appen automatiserer dine gardiner

Vi stiller større krav til gardiner

”Gardiner kan meget i dag, og netop funktionaliteten i gardinerne får endnu større betydning i de kommende år” fortæller Birgitte. Gardinerne skal ikke blot kunne lukke lyset ude - de skal skabe velvære i hverdagen og løse dine behov på bedste vis.

I soveværelset er mørklægningsgardiner et must for at sikre optimale søvnforhold med mørke og den rette temperatur, mens behovene i stuen og køkkenet er anderledes. Her får du to bud på gardiner, der både passer til det kommende års trends og løfter dit hjem med deres funktionelle egenskaber:

Silhouette® gardiner

Et gardin der giver dig perfekt styring af indsyn, udsigt og lysindslip. Silhouette® består af stoflameller, der filtrerer skarpt sollys og omdanner det til et blødt, diffust lys. Lamellerne kan vinkles til at justere eller lukke helt af for lysindfaldet.

Duette® gardiner

Et energieffektivt gardin med en særlig cellestruktur, der regulerer temperaturen i rummet, dæmper støj og reducerer energiudgifter. Duette® filtrerer solens skarpe stråler og kan fleksibelt placeres i toppen, bunden eller midten af vinduet alt efter dine behov.

Silhouette® gardin - Duette® gardin

Tip fra gardineksperten:

”Mange tror, at mørklægningsgardiner skal være mørke eller sorte for at virke optimalt, men det behøver de ikke – den mørklæggende kvalitet sidder nemlig ikke i farven, men i stofkvaliteten. Du kan derfor sagtens få mørklægningsgardiner i lyse nuancer.”

Indret med gardiner fra loft til gulv Indret med gardiner fra loft til gulv

Stofgardinet kan noget helt særligt

Lange stofgardiner var i en årrække ude i kulden, men gardinet har de seneste år fået en plads i hjemmet igen, og ifølge Birgitte Velling bliver det en endnu større trend i de kommende år.

De lange, bølgende gardiner giver rummet noget ekstra loftshøjde og bidrager med en helt særlig stemning og hygge i hjemmet. Det luksuriøse loungegardin med bløde folder, som pynter, både når det er trukket fra og for, er fortsat det mest populære gardin.

Stofgardiner fås i en lang række farver, modeller, tætheder og stofkvaliteter, heriblandt hør, uld og bæredygtige materialer, der passer ind i de nye trends.

”Vi oplever en stor interesse i gardinernes bæredygtige egenskaber. Hvis produkterne har en bæredygtig funktion eller er fremstillet bæredygtigt har det stor værdi for forbrugeren.”

– Birgitte Velling

Bæredygtighed er tænkt ind i gardinerne

Mange har bæredygtighed i baghovedet, når de forbruger og indretter hjemmet. Du kan give dit hjem et skub i den bæredygtige retning ved at vælge gardiner i holdbar kvalitet af miljøvenlige materialer fra lokal produktion.

Derudover kan du vælge energieffektive gardiner med god isoleringsevne, som hjælper med at holde på varmen eller kulden i hjemmet alt efter dit behov. Det er et valg, der kan aflæses direkte af energiforbruget, da 50% af varmetabet i hjemmet sker gennem vinduerne.

Du har også mulighed for at vælge gardiner med væv af genanvendt plast. Luxaflex® har eksempelvis Sea-Tex™, som består af genanvendt plast fra havene.

LÆS OGSÅ: Indret bæredygtigt med gardiner >

Rullegardin Sea-Tex™ er produceret af genanvendt plast fra havet Rullegardin Sea-Tex™ er produceret af genanvendt plast fra havet

Få flere tips og trends

Skal du have nye gardiner, finder du en masse gode råd og inspiration på vores blog. Læs om indretning, der skaber velvære og alt det, der rører sig indenfor gardinverdenen.